Warning: mysql_real_escape_string() [function.mysql-real-escape-string]: No such file or directory in /var/www/taulovnet.dk/public_html/wp-content/plugins/easy-contact-forms/easy-contact-forms-database.php on line 152

Warning: mysql_real_escape_string() [function.mysql-real-escape-string]: A link to the server could not be established in /var/www/taulovnet.dk/public_html/wp-content/plugins/easy-contact-forms/easy-contact-forms-database.php on line 152
Ny Formand I Taulov Antenneforening | Taulov Antenneforening

Ny Formand I Taulov Antenneforening

13. February 2015

Nyheder

Hans Hougaard
På foreningens ordinære generalforsamling torsdag d. 5/2, valgte Dennis B. Petersen at træde af som formand. Et arbejde for LEGO med megen rejseaktivitet til udlandet har gjort det nødvendigt at prioritere tiden så det hele hænger sammen. Dennis fortsætter sit arbejde i bestyrelsen, blot ikke som formand.

Konstitueringen afstedkom således et skifte på formandsposten. Ny formand er Hans Hougaard, Slåenvej 22. Traditionen tro følger her en kort præsentation.

Navn og ansigt vil være kendt for nogle, da Hans Hougaard siden 2008 har været en del af foreningens arbejde. I 4 år som formand for Programudvalget, og siden 2012 som medlem af bestyrelsen.

Hans: “Da den digitale tidsalder holdt sit indtog i Taulov Antenneforening med indgåelsen af samarbejdet med Stofa i 2008, vakte de nye muligheder min interesse. I Programudvalget var det min mærkesag at indføre en medlemsafstemning til fastsættelse af programfladen, dels for at give så mange medlemmer som muligt indflydelse på dette, og dels for at tage dette element ud af generalforsamlingen. I 2012 valgte jeg så at stille op til en bestyrelsespost, da jeg mente at det ville give det bedste ståsted for at arbejde for medlemmerne af Taulov Antenneforening”.

Hvem er den nye formand ?

Hans er 48 år gammel. Rødderne stammer fra Taulov, hvor han så dagslys for første gang på en gård på Tårupvej. Barndom og opvækst er foregået i Sanddal, og i 1998 flyttede han ind på adressen på Slåenvej 22 hvor familien består af hustru Janni og børnene Nicolai på 15 og Tobias på 12.

Civilt  beskæftiger Hans sig med IT, med speciale i et tysk ERP system der hedder SAP. Siden 2008 har han været selvstændig konsulent indenfor denne branche.

Fritiden bruges på badminton, løb, familie & hjem samt en masse TV-kigning af håndbold. Ind imellem bliver der også rodet lidt med biler, og der er altid plads til at dele 2 øl med naboen på den dertil indrettede ølbænk. Mange problemstillinger fra samfund og livet i almindelighed bliver vendt dér !

Hans: “Foreningsarbejdet har hele tiden haft plads i kalenderen, hvor kontakt med medlemmer, kontakt med vore samarbejdspartnere, opdatering af hjemmeside osv jævnligt behøver opmærksomhed. Derfor vil den nye post ikke afstedkomme den store ændring i dagligdagen, men det er klart at formanden altid er lidt mere “på” når der er et spørgsmål der skal afklares. Jeg er dog helt tryg ved at have en kompetent og erfaren bestyrelse at arbejde sammen med”.

Velkommen til den nye formand !