Priser 2010

Fri, Jan 8, 2010

Nyheder

2010 priserne er nu opdateret på prissiden : http://www.taulovnet.dk/priser/

Der er to aspekter som er værd at belyse lidt.

Tilslutning

Bestyrelsen har lagt en strategi der gerne skulle gøre det attraktivt at melde sig ind i Taulov Antenneforening. Både for husstande der tidligere har været medlem, men også for husstande der ikke tidligere har været tilsluttet.

I det sidste tilfælde spiller det en rolle om man bor i et område som i forvejen forsynes af foreningen. I så fald er foreningens kabler allerede i jorden, fordelerskabe mm. på plads, og derfor er tilkobling en oplagt sag.

TV pakker

Det andet aspekt som kalder på et par ord, er prisen på TV pakke 2, som i 2010 stiger med 318 kr.

Den overvejende del af denne stigning skyldes 3 Viasat programmer som vi har i pakken: TV3, TV2 Sport og 3+. Disse tre programmer tegner sig for tilsammen 208 kr af stigningen, med 3+ som frontløberen med 94 kr. alene. Derudover stiger de to SBS programmer Kanal5 (30 kr) og Kanal4 (15 kr).

Den resterende del af stigningen kan henføres til øgede Copydan afgifter og diverse andet. Denne del af prisstigningerne er også repræsenteret i pakke 1, som således også får en mindre prisstigning.

Mht. Viasat skal en del af forklaringen søges i den aftale der er indgået omkring prismodel.

Viasat har tilbudt sine eksisterende kunder at vælge mellem to forskellige prismodeller:

  • Model A går ud på at udskyde prisstigninger, mod til gengæld en højere slutpris om 3 år.
  • Model B er at fremrykke prisstigninger til gengæld for en lavere slutpris.

Vi kører under model B, og derfor får vi en markant prisstigning nu men til gengæld en prisfordel på sigt.

Prismodellen omfatter dog kun programmerne TV3 og 3+, og forklarer således ikke stigningen på TV2 Sport, som må bunde i almindelige markedsforhold.

Artikel skrevet af:

- har skrevet 87 artikler på Taulov Antenneforening.


Kontakt forfatteren

  • Peter

    Er det muligt at få oplyst hvad ALENE TV2 sport andraget i pristigningen ?. Jeg skal være helt ærlig at indrømme at prisen på en pakke “2″ nu er så høj at jeg nu seriøst overvejer at finde andre alternativer.

  • Hans Hougaard

    hej Peter

    Undskyld det sene svar – jeg er pt. bortrejst på ferie.

    Selvfølgelig kan du få at vide hvad TV2 Sport koster – og også alle øvrige betalingsprogrammer.

    Hvis du vil se “hele sandheden”, så vil jeg anbefale dig at klikke ind på vores download sektion (link findes på forsiden), og dér finde de artikler der hedder Dokumenter fra generalforsamling….. hh.vis 2009 og 2010. Derunder finder du et dokument hvori der i navnet indgår noget med budget. Hvis du henter/åbner det dokument, kan du se hvad de enkelte programmer i vores pakker koster.

    Hvad angår TV2 Sport, så er man dog nødt til lige at korrigere for, at vi sidste år (2009) kun havde den 10 måneder (den kom på pr. 1/3). Derfor skal den pris du ser i dokumentet justeres op til 12 mdr. for at være sammenlignelig med den pris du ser i 2010.

    Den pris der står i 2009 hedder 309 kr. incl. moms. Hvis man korrigerer den til 12 mdr. hedder prisen for hele året 370. I 2010 er prisen 426 kr, så det er altså en stigning på 56 kr/år incl.moms.

    Jeg kan godt forstå du er ked af de høje TV programpriser. Jeg kan lige så godt sige: Det går kun én vej! Men det er jo programleverandørerne der bestemmer hvad deres programmer skal koste, og den eneste reaktion man har til rådighed er den du peger på – at fravælge. Dvs. gå ned i pakke.

    Heldigvis har vi jo i Taulov Antenneforening en mulighed for at gøre noget, i form af det vi kalder Temapakker. Ved at gå ned i pakke 1 og i stedet kigge på temapakker, kan du faktisk vælge dig “fri” af lige præcis TV2 Sport, hvis du ikke har noget at bruge den kanal til. Jeg vil meget gerne i dialog med dig, og forklare hvad der er muligt, hvis du er interesseret. Tøv ikke med at kontakte mig (du kan finde mine kontaktoplysninger på siden “Kontakt”).

    Håber det er svar på dit spørgsmål.

    med venlig hilsen
    Hans Hougaard