Som bekendt har vi netop gennemført den første bindende programafstemning i foreningens historie.
Tidsfristen for indsendelse af besvarelse, udløb ved slutningen af uge 44, og afstemningen må siges at være en stor succes. Der blev udsendt 1020 kontrolkoder til foreningens medlemmer ved afstemningens begyndelse, og heraf valgte 550 at afgive sin stemme.
Teknikken bag afstemningen er håndteret via vores brancheforening FDA (Forenede Danske Antenneanlæg), og de oplever typisk en svarprocent på 20-35%, med et par udsving i hver ende. Således satte Taulov Antenneforening ny rekord i det regi, ved at opnå en stemmeprocent på næsten 54 % !!
Det er meget, meget flot, og vi er i Programudvalg og Bestyrelse rigtig glade for at så mange medlemmer har deltaget, og derved gjort sin indflydelse gældende. Jo flere der har stemt, jo større sikkerhed er der for at vores programpakkes sammensætning afspejler medlemmernes ønsker retvist.
Tak, til alle jer der har stemt!!
Vi vil indenfor 1 uges tid offentliggøre resultatet af afstemningen, dels ved at udsende et brev til alle medlemmer, og dels her på vores nye hjemmeside.
I forbindelse med afstemningen var der en konkurrence. Vinderne af de 8 præmier er fundet, og bliver i øjeblikket kontaktet direkte af Programudvalget, og får overrakt sin gevinst. I forbindelse med offentliggørelse af afstemningsresultaterne, vil vi også annoncere de 8 glade vindere.
Hold derfor øje med siden her – nyheder er på vej!
hilsen
Hans Hougaard, formand f. Programudvalget


man, nov 10, 2008
Nyheder