Viasat, der som bekendt har tv-rettighederne til det danske fodboldlandsholds udekampe, har annonceret at kampene vil blive spredt over kanalerne TV3, 3+ og den nyeste kanal i familien, TV3 Puls. Det betyder aktuelt at kampen på Lørdag mellem Malta og DK bliver vist på TV3 Puls.
TV3 Puls er allerede planlagt til at køre på prøvekanalen i April md, men grundet stor interesse for at kunne se fodboldkampen, har vi valgt at fremrykke starttidspunktet en smule, nemlig til Torsdag 26/3. Om alt går vel, skulle man gerne kunne se fodbold på Lørdag i Taulov Antenneforening, og det vil altså være på prøvekanalen. Bemærk at prøvekanalen kun udbydes analogt!
Viasat har desuden valgt at lade kanalen være gratis resten af året 2009. Derfor har vi besluttet at give kanalen en plads i det faste udbud i grundpakken. Dette vil ske når prøveperioden i April udløber, og dermed vil kanalen pr. 1/5 være at finde fast på frekvens 303,25 MHz (S 21), og samtidig også i det digitale spejl. Siden med programflade vil blive opdateret når den tid kommer.
Pr. 1/1-2010 bliver TV3 Puls gjort til betalingskanal, og derfor vil den pr. 31/12-2009 blive taget af vores programflade. Den vil så blive opstillet til afstemning på lige fod med alle andre betalingskanaler, når næste medlemsafstemning løber af stablen i forsommeren 2010.
Resultatet af den afstemning skal træde i kraft pr. 1/1-2011, og hvis TV3 Puls formår at kvalificere sig, vil den således komme tilbage 1. Januar 2011. Den vil altså med sikkerhed ikke være at finde i vort udbud i hele 2010.


tirs, mar 24, 2009
Nyheder