Viasat Ultra HD resten af 2016

9. October 2016

Nyheder

Stofa har valgt at bruge Ekstrakanalen til at vise kanalen Viasat Ultra HD resten af året.

Der er solgt mange UHD/4K TV, men der har hidtil ikke været produceret meget indhold i dette format. Kun Netflix har vist programmer i UHD.

Værd at vide om den nye Viasat Ultra HD-kanal

Q: Hvad vises der på Viasat Ultra HD ?
A: Viasat Ultra HD gik i luften 10. september 2016 og er en sportskanal, der sender udvalgt indhold, herunder 1-2 ugentlige Premier League fodboldkampe samt Red Bull TV.

Q: Kan man se kanalen uanset hvilken tv-løsning man har ?
A: Nej, kanalen er ikke tilgængelig via Stofa MitTv eller FritValg. Den vises udelukkende på Ekstrakanalen i resten af 2016 og er derefter udelukkende en del af tv-pakke 3, hvis foreningen vælger at tilbyde den.

Q: Kan man se kanalen via SmartTv-boksen ?
A: Man skal skifte til almindelig tv-visning for at kunne se kanalen. De fleste medlemmer med SmartTv-bokse har dog stadig mulighed for at se kanalen, udenom deres SmartTv-boks. Læs hvem og hvordan herunder.

Q: Hvad gør medlemmer med Arris-boks (den “nye”) ?
A: De har mulighed for at se Ultra HD-kanalen udenom boksen:

  • De skal bruge en såkaldt splitter og et kabel, så både boksen og kabel til tv kan tilsluttes.
  • Splitteren sættes i antennestikket på væggen og kablet føres fra splitteren og op i tv’et.
  • Herefter skiftes indgang på tv´et – tryk på ”source” og vælg ”tv”
  • Lav en digital kanalsøgning, for at finde frem til kanalen
  • På den måde kan medlemmet se kanalen, uden at skulle koble boksen fra

Q: Hvad gør medlemmer med 19xx boks? (den “gamle”) ?
A: De har mulighed for at se Ultra HD-kanalen udenom boksen:

  • De skal blot skifte ”source” på tv’et, så det ikke længere er boksen, der styrer tv’et.
  • Derefter skal medlemmet lave en digital kanalsøgning, for at finde frem til kanalen.

Q: Kan alle der har Stofas Ekstrakanalen se Ultra HD-kanalen ?
A: Nej, det kræver også at man har et Ultra HD-tv.

Q: Hvad sker der, hvis ikke man har et Ultra HD-tv ?
A: Så vil man have sort skærm på Ekstrakanalen resten af 2016. Implementeringen af Ultra HD kan sammenlignes med lanceringen af HD, hvor medlemmer, der ikke havde et HD-tv dengang, også oplevede sort skærm på HD-kanalerne.